Her finder du en beskrivelse af præventionsformer

Prævention bliver anvendt til at forhindre graviditet. Det bliver også kaldt kontraception eller svangerskabsforebyggende midler. Overordnet er præventionens opgave, at forhindre sædceller fra manden og æg fra kvinden i at mødes. Uden kontakt mellem de to, kan der ikke ske en befrugtning.

Forhindringen kan bestå af en fysisk barriere, som eksempelvis pessar, kondomer eller ved en sterilisation af kvinden eller manden. En sterilisation er en permanent behandling og kan ikke ændres tilbage, når indgrebet er foretaget.


Få fast levering af dine p-piller!

… og bliv fri for turene til apoteket!

Se hvor billigt det er!

Ægløsningen hos kvinden kan stoppes ved hjælp af hormonpåvirkning. Det kan være gennem p-piller, minipiller, p-plaster eller en p-stav.

Bevægelsen og svømmeevnen i sædcellerne kan besværliggøres, ved at kvinden benytter kobberspiral, hormonspiral eller minipiller. Ved brug af disse bliver slimhinden i livmoderen uimodtagelig for æg, og sekretet i livmoderhalsen sej, at sæden ikke kan bevæge sig.

Prævention uden hormoner

Der findes forskellige præventionsformer som ikke indeholder hormoner. Nogle er mere sikre end andre og derfor anbefales det, at nogle af dem bruges i kombination med andre. Kan du ikke tåle prævention med hormoner, er disse alternativerne som du kan vælge i mellem. Det er alle prævention uden hormoner.

Kondom

Kondomer er den eneste præventionsform til mænd. Et kondom beskytter mod graviditet og kønssygdomme og det betegnes som meget sikkert. Kondomet sikrer, at sæden ikke kommer ind i kvindens skede. Et kondom har inden bivirkninger, men har den ulempe, at det kan falde af under samleje. Det mærkes dog ofte tydeligt.

Sæddræbende creme

Det er muligt at benytte forskellige sæddræbende cremer. Det er dog forbundet med en øget risiko for at blive gravid, da cremerne alene har en usikker virkning. Sæddræbende creme, skal helst bruges sammen med kondom eller pessar. Skulle kondomet sprænge eller falde af, eller virker passaret ikke ordentligt, så er cremen en ekstra beskyttelse. Cremen er prævention uden hormoner.

Pessar

Et pessar har den funktion, at det forhindre sæden i at komme op til livmoderen. Et pessar skal sættes op i skeden umiddelbart inden et samleje. Efter endt samleje, skal pessaret sidde i 6-7 timer, før det må tages ud. Et pessar bruges normalt altid med sæddræbende creme. Der findes kun ét godkendt pessar, og det har én størrelse. Det skaber derfor usikkerhed om, at pessaret forhindre alle sædceller i at nå livmoderen. Pessar er en blokering og er altså prævention uden hormoner.

Kobberspiral

En kobberspiral bliver sat op i livmoderen. Kobberspiralen virker ved at gøre slimhinden i livmoderen uimodtagelig for et befrugtet æg. Yderligere påvirker den sædcellerne, så de får svære ved at befrugte et æg. En kobberspiral har ikke form som en spiral, men ligner et T. Den er lavet af plastik og omviklet med kobber. Spiralen kan sidde mellem 5-10 år, før den skal udskiftes, hvilken gør den meget nem at anvende. Spiralen skal med jævne mellemrum tjekkes af en læge eller gynækolog, for at se om den sidder korrekt. Sidder den korrekt, er kobberspiral en de meget sikre præventionsformer. Stort set alle kan tåle en kobberspiral, da det er prævention uden hormoner.

Prævention med hormoner

Der findes mange præventionsformer med hormoner. Det kan være svært at vurdere hvilke præventionsformer der passer til en. Derfor er det vigtigt at vælge i samråd med sin læge. Nedenfor kan du læse mere om de forskellige præventionsformer på det danske marked.

P-piller

P-piller indeholder en kombination af to forskellige syntetiske hormoner. De erstatter de kvindelige hormoner, gestagen og østrogen. P-piller virker på måder. De stopper selve ægløsningen og samtidigt gør det slimen i livmoderhalsen sej. Det bevirker, at sædcellerne ikke kan trænge gennem livmoderhalsen og ind til livmoderen. Yderligere sikrer p-piller at slimhinden i livmoderen, bliver gjort uimodtagelig for et eventuelt befrugtet æg. P-piller er 99,9% sikre, hvis de indtages korrekt. De indtages normalt i en cyklus på 21 dage, hvorefter der holdes 7 dages pause. Det er muligt at springe pausen over, men dette skal en læge godkende. P-piller kræver en recept.

Vil du have dine p-piller på abonnement? Læse hvordan her

Minipiller

Minipiller minder meget om p-piller, men de indeholder kun ét hormon. Det syntetiske hormon erstatter det kvindelige hormon, progesteron. Minipiller findes i høj og lav-dosis piller. Fælles er, at gør slimen i både livmoderhalsen og livmoderen sej, så sædceller ikke kan trænge op i livmoderen. Et eventuelt befrugtet æg, kan ikke sætte sig fast i livmoderen. Selve ægløsningen bliver også forhindret ved brug af højdosis minipiller. Minipiller beskytter 99,9% ved korrekt indtagelse. De skal indtages kontinuerligt uden pause. Blødning på minipiller kan komme på alle tidspunkter. Omkring 20% oplever at blødningerne helt udebliver.

Du kan få dine minipiller på abonnement. Se mere her

P-plaster

P-plaster har den samme virkning, og indeholder det samme som p-piller. P-plaster er en af de præventionsformer, der kun skal huskes på en gang om ugen. Man er altså fri for at huske på det hver dag som ved p-piller. Plastret sættes på nederste del af maven eller indersiden af overarmen. Placeringen skifter ved hvert nyt plaster, så huden ikke bliver irriteret. Efter 3 uger holdes der normalt en uges pause, hvor der kommer en blødning. Ønsker man ikke at have en blødning, kan man fortsætte med at sætte et nyt p-plaster på. Husk at konsultere din læge, inden du vælger at springe pauser over. Det kræver en recept at brug p-plaster som prævention.

Hormonspiral

Hormonspiral kan fås i to forskellige udgaver. Begge versioner indeholder progesteron, som bevirker, at liverhalsens slim bliver sejt. Det besværliggøre sæden i at trænge gennem og ind i livmoderen. Slimen i livmoderen ændres også, så et evenutelt befrugtet æg, ikke kan sætte sig fast. Den ene type spiral kan holde i 5 år. Den bruges som prævention og virker også positivt på stærke menstruationssmerter. Den anden type hormonspiral indeholder mindre hormon, og virker som prævention. Den type har dog mindre effekt på menstruationssmerter, og holder i 3-5 år. Overvejer du at benytte en hormonspiral, skal du kontakte din læge. Lægen kan i samråd med dig, vurdere hvilken type spiral, du skal bruge. Ønsker du prævention uden hormoner, kan du vælge en kobberspiral.

P-stav

En p-stav er et lille tyndt rør, som bliver sat ind under huden. Det sættes normalt på indersiden af overarmen. Røret er cirka 3-4 centimeter langt og 2 millimeter tykt. P-stav indeholder progesteron, som langsomt bliver frigivet i kroppen. Progesteron hæmmer ægløsningen, og gør slimen i livmoderhalsen uigennemtrængelig for sædcellerne. Ligesom en hormonspiral, holder en p-stav i 3 år, før den skal udskiftes. Det er sikkert og let at bruge en p-stav som prævention, fordi man ikke kan glemme eller miste en dosis.

Præventionsformer

Der findes mange forskellige præventionsformer på markedet. P-piller passer til nogle, mens andre vælger at benytte kobberspiral eller minipiller. Langt hen ad vejen er det op til kvinden selv, at vurdere hvilken præventionsform, der passer til dem. Dog kan der være forbehold, som gør, at en præventionsform ikke passer til kroppen. Skal du starte på prævention for første gang, eller ønsker du at skrifte til en ny præventionsform, så skal du altid kontakte din læge.

Her kan du blive klogere på minipiller og p-piller. Der er sikkert en overraskelse eller to.

Køb aldrig præventionsmidler på nettet, uden at have en recept. Vælg altid dansk ejet hjemmesider, hvor du bruger dit NemID til at bestille.