Forstå epilepsi bedre 

Epilepsi er den mest udbredte neurologiske sygdom, og det vurderes at omkring 50-60.000 personer i Danmark lider af det. Det ikke én sygdom, men det er betegnelsen for flere forskellige tilstande, som alle giver epileptiske anfald. Kendetegn ved epilepsi er: 

  • Tilbagevendende epileptiske anfald
  • Anfald kan være med kramper og bevidstløshed
  • Epilepsi ses oftest hos yngre eller ældre

Ved langt størstedelen af diagnoserne, kender man ikke årsagen til, at en person har udviklet sygdommen. Kun i omkring 30% af tilfældene kan sygdommen henføres til en anden sygdom eller årsag.

Hjernen og epilepsi

Epilepsi er en fællesbetegnelse, for forskellige neurologiske tilstande, som alle giver patienten anfald. Som oftest er sygdommen længerevarende, og det er ikke sikkert, at den er livslang. Det kommer an på hvilkens slags epilepsi, der er tale om, og en række andre faktorer. Sygdommen påvirker de forskellige elektriske impulser i hjernen. Impulserne fra hjernen bliver sendt ud til alle dele af kroppen via centralnervesystemet. Personer, som lider af sygdommen, oplever under epileptiske anfald, der bliver utilsigtede signaler ud til dele eller hele kroppen. Er det små fejlsignaler fra hjernen, så kan anfaldet eksempelvis bestå af trækninger i arme eller ben, eller en sans der bliver forstærket. I voldsomme eksempler, kan det være store dele af hjernen, som er involveret. Det kan resultere i krampetilstande og bevidstløshed. Ved kraftige anfald, kan det være meget voldsomt for patienten og ligeledes for vidner til anfaldet.

Hvordan opstår epilepsi?

Hos langt størstedelen af personer med sygdommen, er det ikke muligt at påvise en direkte årsag til sygdommen. Når der er ikke er en påviselig årsag, kaldes sygdommen for idiopatisk epilepsi. Det er oftest børn som bliver diagnosticeret på denne måde. Ved scanninger af hjernen, kan der ikke findes skader eller svulster, som kan henføres til lidelsen. Man ved, at nogle typer af sygdommen kan have et arveligt afsæt. Hos den anden gruppe af personer, kan sygdommen med stor sandsynlighed, henføres til en anden sygdom eller traume i hjernen. Det kaldes symptomatisk epilepsi. Det kan være på grund af en medfødt hjerneskade, eller en hjerneskade senere i livet på grund af et traume ved et hårdt slag, eller manglende ilt til hjernen. Svulster, blodpropper eller betændelse i hjernen, kan også udløse lidelsen. Lider en person af alzheimers eller multiple sklerose, så mister hjernen neuroner over en længere periode. Dette kan også udløse epileptiske tilstande.

Hvad udløser epileptiske anfald?

Det er forskelligt, hvad der udløser anfald hos patienten. Det er en fejl i hjernens signaler, der giver anfaldene, og de kan opstå på alle tider af døgnet. De varer normalt kun i 1-3 minutter, hvorefter personen er “normal” igen. Det er dog kendt, at blinkende lys til eksempelvis koncerter eller i film, kan udløse anfald. Det samme gælder for manglende søvn, stress eller et lavt blodsukkerniveau. Det er muligt for alle personer at få anfald, som ligner epileptiske anfald, hvis personen er stresset eller har manglende søvn. Det er ofte et engangstilfælde, og der er derfor ikke tale om epilepsi.